
Hvad er online behandling?
Brydehuset tilbyder nu både rådgivning og behandling online for dem, som er forhindret i at komme til personlig behandling eller som blot ønsker, at behandlingen skal foregå hjemmefra. Du vælger selv, om du vil optræde anonymt.
Beskrivelse
Du ringer blot til os og booker en videosamtale hos en af vores behandlere. På selve dagen for samtalen vil du modtage en e-mail med et link, du skal klikke på, og derefter starter automatisk en direkte krypteret og sikker videoforbindelse til din behandler. De efterfølgende samtaler foregår på samme måde.
Alle kan bruge systemet og der er ikke brug for særligt kendskab til IT systemer eller elektronik.
Hvilket udstyr skal jeg have for at benytte mig af denne mulighed?
Først og fremmest skal du have adgang til nettet. Så skal der være et kamera på din PC sammen med højtaler og mikrofon. Det er en fordel med en Nyere computer, men det er absolut ikke et krav. Husk blot at jo nyere computeren er, jo bedre bliver kvaliteten i forbindelsen.
Kontakt os her for at bestille tid til en samtale: Tidsbestilling