Professionel
Overblik
Brydehuset er et specialiseret kompetence- og behandlingscenter for både stofbrugere, alkoholikere og deres pårørende. Vores behandlingstilbud er reguleret af bestemmelserne i Service- og Sundhedsloven. Brydehuset har 30 medarbejdere med over 300 brugere indskrevet på årsbasis.
Udredning, visitation og indstilling til behandling
Når borgeren kontakter os første gang for at få hjælp til et misbrug eller overforbrug, så tilbydes en forsamtale med en socialrådgiver - oftest inden for 5 arbejdsdage. I forlængelse af forsamtalen laves et udredningsforløb og behandlingen påbegyndes indenfor behandlingsgarantiperioden på 14 dage.
Elementerne i udredningen
- En sundhedsfaglig anamnese ved en af husets læger
- En basisscreening ved en af husets psykologer
- En social anamnese og visitation, hvor socialrådgiveren sammen med klienten samler udredningen og laver en indstilling til visitation.
- Visitationsudvalget, bestående af ledelse og repræsentanter for alle husets faggrupper kommer med input til og godkender en behandlingsplan for borgeren.
Behandling
Behandlingsplanen tager altid udgangspunkt i borgerens mål og behov.
Elementerne i behandlingen
- Social rådgivning
- Medicinsk behandling
- Terapeutisk behandling – primært gruppeterapi
- Pædagogisk støtte
- Tandbehandling
- Øreakupunktur
- Motion
- Botilbud
- Visitation til døgnbehandling – når den ambulante behandling ikke rækker
- Efterbehandling
Der følges op på planen med faste intervaller, ligesom der følges op på resultaterne af behandlingen hhv. 1 og 6 måneder efter borgeren er udskrevet fra Brydehuset.
Vi vil gerne dele vores viden
En væsentlig værdi i Brydehuset handler om, at vi gerne vil bidrage til forebyggelse og vidensdeling.
Derfor tilbyder vi undervisning, workshops og andre arrangementer – og det må gerne foregå hos os.
Vi vil gerne samarbejde
Fortæl os gerne, hvad du har brug for, og spørg, når du er i tvivl.
Brydehuset praktiserer en åben samarbejdsmodel, som betyder, at man som sagsbehandler, læge, arbejdsgiver, underviser oa. er velkommen til at søge vejledning og sparring i Brydehuset.
Alle kan henvise borgere til os. Vi har formelle samarbejdsaftaler med en række kommuner om behandling af deres borgere, men hvem som helst kan modtage behandling i Brydehuset.
Vi tilbyder rådgivning både til kommunerne og til private virksomheder vedrørende alkoholproblemer og alkoholpolitik på arbejdspladser.